mail@knudsmindefond.dk

Intro

Åge Hansens Sang

Kære Hr. Minister
her hvor jeg bor
er der et vand
jeg kalder min fjord
der har jeg altid sat mine garn
fisk har jeg fanget lige siden jeg var barn

Men nu er det så jeg fanger
kødpølse og medister
fra det lokale slagteri Hr. Minister!
og jeg spør´ om det er sådan
en slags undervandseksport
beregnet rent statistisk
på at jage fisken bort

Så kære Hr. Minister
her er en pakke
med bundmedister

Vi har jo også en kemifabrik
der laver en guddommelig spildevandsdrik
og fiskene blir´ så utrolige sjove
at de gå på land i lange tove

Så værsgo´ Hr. Minister
her er min kones kviksølvsfrikadeller
de hopper noget så herligt
i vore hjerneceller

Nej nej Hr. Minister
jeg kender ikke til kemi j
jeg er bare sådan en
der altid har været ude i det fri
hvor nogen har kaldt det for løgne
det som jeg så med mine egne øjne
så hvorfor Hr. Minister
er løgnen blevet så sand
at den har ødelagt mit fiskevand
så tænk nu over mit brev og min pakke
du kan jo altid siden takke

Ja spis nu i fred Hr. Minister
kviksølvsfrikadeller og bundmedister
og synes du at maden
den er særlig god?..

Jamen då sender jeg selvfølgelig pakker nr.2!

FISKER ÅGE HANSENS SANG
(Kære Hr. Minister - 1984)