mail@knudsmindefond.dk

SKIPPER KALLES SANG

(1988)

Når sjælen den er tung
som en høfdesten
ikke til at slæbe
og det gør ondt i mine ben

Så hører jeg en tuden
fra fjorden der i øst:
”Det er Livøfærgen som rammer
længslen i mit bryst”

Så er det ind i bilen
med guitarens bløde klang
for hvor er det længe siden
at livet var en sang

Se der er Fur og Livø
de lyser helt om kap
og lur mig en sælhund
leger lidt på Livø Tap

Og sjælens tunge sten
der delte sig i to
den ene halvdel blev vistnok
lagt på Ranum Kro

For der er læ på Livøfærgen
når sjælen har det skidt
det blæser lidt i dag
og bølgerne ser hvidt

Og der står Skipper Kalle
med sin kaffekop
og ser om der imellem os
sku´ være en pige krop

En silkeblød detalje
som vugger søens balje
som et blæsevejr
”Åh godt at være her”

For der læ på Livøfærgen
når sjælen har det skidt
det blæser lidt i dag
og bølgerne ser hvidt

Men du blir´ som færgen
den finder ind til havn
og ligger der og klukker
som i en pigefavn
”Ja der er læ på Livøfærgen”
når sjælen har det skidt
det blæser lidt i dag
og bølgerne ser hvidt