mail@knudsmindefond.dk

DEN GAMLE LADE
(digt)

Høstmunter holder du mig i live,
kører sommerkys ind i min gamle lade,
lige ved hjertet.
Så kan jeg leve vinteren over
og grutte dig i digte og dagligt brød,
din troløse trækfuglekvinde.

Jeg tænder igen den gamle smertehjertekerte i lys
og skriver digte i døgndrift
om længsler, om fængsler,
om fængslede længsler.
Og når jeg mærker at jeg mister glædesgrebet om dig,
du sprogets bløde hofte,
og begynder at tage digte i dyb terapi
som jeg har skrevet for længe siden,
for at de skal komme videre
mens jeg selv er gået i stå
ja så fyldes jeg af umådelig glæde
da jeg ser din befriende forårssilhuet på himlen
fjernt derude for enden af mit længselsblik

Lykkeligvis lander du på min vibrerende matrikel
et rask lille rivegilde
kaster gårdspladsen
i nyt ral

Med tre generationers blid stemmeføring
som stadigvæk kan høres på egnen
leder du mig ved hjertet ind i min gamle lade
 kigger lattermildt omkring og råber:
”Ha´ ska´ da´ vist feejes inen der ka´ blyv fyl åp ijen”!