|
Ved det første af Knud Høirups værker er vi nu kommet i besiddelse af Knud Høirup oprindelige skriftlige forslag til skulpturen til bestilleren af værket, Hvidbjerg Vinduer. Det fremgår at han lagde stor vægt på de historiske rødder, idet flere stridsøkser netop var fundet på Thyholm og at værket skulle opstilles på en lille cirkulær høj af form som enkeltgravshøjene. |
Men samtidig lagde Knud Høirup stor vægt på den nutidige forbindelse med en opfordring til at en stridsøkse kan ses som et nødvendigt redskab. Både for den enkelte , men også for befolkningen, der i fællesskab må være klar til forsvar i krigstider. Dog først når samtalen er sat ud af kraft. Indtil da skal ideen være at økseskaftet kan bruges som en "samtalebænk". |