mail@knudsmindefond.dk

KÆRTEGNER EN GRØN TOMAT

Du har omringet mit hjerte
og kaster brændende kaos
indover min tilspidsede palisade
hvor pulsens hastige pegefinger konstant
løber rundt for at kontrollere…

Fra din kærlighedsmegafon råber du
skumsprøjt og farlig brænding
på mit træge blod.
Jeg løber ned i mit beskyttelsesrum
og triller utallige isolationsbomber
ud i kroppen, placeret strategiske steder.
Lige nu sprænger intellekt og analyse sig vej
på stemmebåndets autostrada
og heiler mod håbløs morgenrøde…

Du råber: ”Dine uniformer klær´ dig ikke!”.
Tidlig morgen grynter jeg mig ud af
den gamle rygende ruin,
det trækker vist op til overgivelse.
Vi plukker fredsdruer i dit drivhus
og du kærtegner en grøn tomat.
Ved middagstide hugger jeg toppen
af min bedste rødvinsroe, smager modet til,
kigger mildt mod himlen og siger:
”Det trækker vist op til favntag, vi må hellere gå indenfor”.

”Nu er vi næsten nøgne”, smiler du,
og hiver mine sidste hjemmelavede medaljer for selvisk tapperhed
af mit behårede neandertalbryst,
og lukker latterens hastige befrier ind i mit blod og råber:
” Så´en gammel stivnakket stodder som dig  
  mæ en halvmørnet egekjæp
  ka´ vel stadig skræmme lærken af reden
  så hun begynder å sjøng op under æ himmel”